Som studerende kan det være svært at lave en spændende madpakke, der stadig holder sig inden for budgetet, men ved at lave sin egen pesto kan man nemt peppe en kartoffelmad eller en sandwich op. Selv den kedelige rest gulerødder i køleskab er nemmere at få spist, når de skæres i stave og dyppes i pestoen. Dette er opskriften på en rocula-pesto, men kun fantasien sætter grænser for hvilke smagsvarianter man kan lave - og fremgangsmåden er den samme.
At koge et perfekt hårdkogt eller blødkogt æg er noget de fleste har kæmpet med. Enten flækker skallen under kogningen, blommen bliver for flydende eller får en blå ring omkring sig eller også er ægget umuligt at pille. Kigger man rundt på nettet kan man finde mange smarte tricks og fiduser til hvordan man skal koge ægget for at undgå det ene eller det andet, men ingen af dem virker lige så godt som den metode vi bruger - og den vil vi selvfølgelig dele med dig!
Brunkartofler er noget de fleste forbinder med juleaften, hvor de fleste har tradition for at få dem serveret til anden, flæskestegen og hvad der nu ellers hører sig til. Men hos os er brunkartofler noget man spiser hele året til fx medister/glaseret skinke og grønlangkål. Så her får du opskriften på de perfekte brunkartofler, der er let at følge og som giver et lækkert resultat!
Hvis du også synes, at madpakken nogle gange bliver lidt for kedelig og ensformig, så får du her opskriften på vores super lækre frokostboller fyldt med masser af ekstra lækkerier, der er både sunde og mættende! God arbejdslyst og velbekomme!
Når kartofler bliver kedelige er det på tide at prøve noget nyt. Dette er din mulighed for at udforske alverdens rodfrugter, på en lækker måde.
Hvis du også er træt af at stå med kogte eller ovnbagte kartofler? Så er der her en simpel måde at tilberede kartoflerne på, der smager lækkert og ikke kræver det store arbejde!
Står du også i den situation at du ikke har en ovn men alligevel gerne selv vil bage et stykke brød til suppen? Så er denne opskrift din redning! Et super hurtigt, nemt og billigt brød - der ikke engang skal hæve - og så skal det bage i ca. 5 minutter. Velbekomme!
En studievenlig hummus uden unødvendig "Hokus Pokus", men dog stadig med den lækre smag. Dette smørepålæg kan bruges på alt brød og er især genialt i en sandwich. Hummus er også god som en lækker dip til chips, gulerødder eller hvad du nu er til!
|
Søg OpskriftKategorier
All
InfoOpskrifterne på denne side er beregnet til 2 personer i 2 dage (altså hvad der svarer til 4 kuverter) - med mindre andet selvfølgelig er angivet.
Når du har fundet en opskrift du vil prøve, kan du trykke her for at få en printervenlig version (knappen printer den aktuelle side):
|