Godt lyder det og godt smager det! Dette er en opskrift der nærmest garanterer fantastisk saftigt og mørt kød med en super lækker smag. Det eneste opskriften kræver er at du starter lidt i god tid, men så får du også imponerende og velsmagende middag med en meget lille indsats! Velbekomme!
Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 3,5 timer Pris*: 80,-
Fremgangsmåde
Stegen:
Sovsen:
Stegen:
- Rids tern i fedtet på stegen og gnid den ind i rigeligt salt og ryst efterfølgende det overskydende af og krydr med friskkværnet peber.
- Læg stegen i et dybt ovnfast fad.
- Hæld øllen op i fadet ved siden af stegen - hælder du den over stegen blvier skyen og dermed sovsen alt for salt.
- Smuler bouillonterningen ned i øllen og tilsæt vand så væsken står op til fedtkanten på stegen - igen pas på at du ikke opløser noget af saltet!
- Sæt stegen i ovnen og sæt temperaturen på 140°C og lad den stå i ca. 3,5 timer. I løbet af stegetiden tilsættes mere vand til fadet i takt med det fordamper.
- Tag fadet ud af ovnen, tag stegen op på et skærebræt og og si skyen over i en lille gryde.
- Dæk stegen med et stykke sølvpapir og et viskestykke og lad den hvile indtil servering.
Sovsen:
- Skum fedtet af skyen. Dette gøres ved at sænke fx en sovseske forsigtigt ned i skyen således at det øverste lag (fedtet) kan løbe ned i skeen og derved tages fra. Gentag dette til der ikke er flere fedtperler.
- Bring skyen i kog, tilsæt fløden og smag til med salt og peber hvis nødvendigt.
- Jævn sovsen med en meljævning.
Udskæring:
- Start med at skære stegen fra den "spidse" ende og halvt ind på stegen.
- Vend stegen og skær resten i den modsatte retning.
Tips
Opskriften kan også bruges med andre udskæringer som culotte, tyksteg eller filet - vær dog opmærksom på at stegetiderne kan ændre sig efter typen af kød eller udskæring.
*Prisen på stegen er sat efter at en cuvettesteg ofte kan fås til ca. 60 kr./kg.